Hjemmebagt mormorbrød fra Meyer´s

Print Friendly, PDF & Email
Jeg købte for et års tid siden bogen Meyers Bageri, da jeg endelig tog mig sammen til at bruge et par opskrifter fandt jeg ud af at der var en del fejl i bogen, hmm lidt surt at opdage når man har taget sig sammen til at bage fra Meyers bog. Jeg blev faktisk lidt sur over det og skrev på Meyers Facebook side.
Meyer var så flink at svare mig tilbage og for at gøre en lang historie kort, fik jeg tilsendt en ny bog UDEN fejl.

Idag ville jeg så prøve en opskrift fra bogen, det blev så til et godt gamledags mormor brød, ikke det sundeste, men pyt så længe det ikke er hverdag 😉

 Mormorbrød (2 stk)
2 dl mælk
2 dl vand
2 æg
2 spsk sukker
1 tsk salt
30-50 g gær (eller 1 brev tørgær, som blandes i melet)
7-800 g hvedemel
50 g blødt smør
Lun mælk og  vand . Tjek at det ikke er for varmt til at opløse gæren heri max 35 grader. 
Opløs gæren i blandingen og tilsæt æg, sukker og salt. 
Rør melet i lidt ad gangen  til du har en glat dej. 
Tilsæt smørret og ælt godt til dejen er smidig.
Det tager lang tid, så jeg brugte Hercules, først lav hastighed og så knald på i små 10 min.
Stil dejen til hævning et lunt sted i 1 times tid.

Form to franskbrød af dejen, giv dem et par skrå snit, og lad dem efterhæve med et viskestykke over i 30-40 minutter. 
Varm imens ovnen op til 200 grader i 20 minutter tjek ved at bank i bunden, lyder det hult så er det færdig.
Afkøle på en rist. 
Spis med MASSER af smør.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.