Svinemørbrad med rodfrugter lavet i Römertoff

Print Friendly, PDF & Email
I aften har jeg igen taget mig sammen til at lave mad og da vi skal have tømt lidt ud i fryseren blev det til en svinemørbrad lavet i min Römertoff

Opskrift
1 svinemørbrad
lidt pikant flødeost
lidt estragon
lidt fint hakket peberfrugt
Bacon
salt & peber

Rodfrugter
1 rødbede
3 gulerødder
1 porre (der var lidt sløv at se på)
1 Persillerod
1 løg
6 fed hvidløg
lidt timian
lidt olivenolie
lidt balsamico
lidt flydende honning

Sæt Römertoff i blød mens du forbereder maden.

Hak estragonen fint og rør den i flødeosten.
Lav et snit halvt gemmen mørbraden, og smør flødeosten på.
Pak mørbraden ind i bacon skiver og så på køl

Skyld og skræl rodfrugterne, skær den i grove stykker og så ned i en frysepose sammen med olie, balsimico timian,salt og peber.
Ryst og massere posen godt og grundig så det hele bliver blandet godt rundt.

Smid rodfrugterne i Römertoff og hæld lidt flydende honning over.
Ind i en kold ovn som stilles på 200 grader.
Brun mørbraden på en stegepande
Når rodfrugterne har fået en halv time, smides mørbraden ovenpå rodfrugterne og så i ovnen igen en halv time.

Serveres men frisk salat, hjemmelavet hvidløgs dressing og et lille stykke ristet rugbrød

Mørbraden smurt med pikant flødeost og lidt hakket peberfrugt

Pinligt men jeg er vildt dårlig til at lukke mine skuffer ;-(
Nå, men bacon under mørbraden og så rul den stram sammen, snør evt. lidt snor omkring
for at holde lidt på fyldet.

Rodfrugter skåret i grove stykker, klar til at komme i en pose

klar til den første halve time, derefter mørbranden i og så en halv time mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.