Hyldebærsaft og suppe

Print Friendly, PDF & Email

Meget kan man sige om Sydhavnen, men vi har mange grønne områder, Valby Parken, Vester Kirkegård og Tippen.
Hvis man har tiden og lysten kan man finde mange spiselige planter, frugter, nødder, urter og bær på Tippen se listen her. Min tur på Tippen var for at plukke hyldebær, jeg fik plukket omkring 1400 gram ikke så mange men det blev til omkring 1,5 liter saft hvoraf jeg tog en halv liter til at lave lidt Hyldebærsuppe.

Opskriften på saft
3 æbler i både
ca. 400 gram sukker
5 dl vand
evt. lidt Atamon

Skyl hyldebærrene i vand, imens de stadig sidder på stilkene. Så er det i gang med at ribbe de små bær af stilkene, det er virkelig kedeligt men det er bare i gang.

Op i en gryde med alle de fine bær og æblebådene og tilsæt vandet, lad det hele små simre i små 20-25 min., indtil bærrene er kogt lidt ud. Hæld det i et dørslag med et viskestykke, og lad det dryppe af. Mos efter for at få den sidste saft ned igennem sigten.

Kog den friske Hyldebærsaft op med sukker.

Hæld din hyldebærsaft på atamonskyllede flasker, og så er det bare at nyde den dejlige saft.

IMG_0110

Hyldebærsuppe

5 dl. hyldebærsaft
3 dl. vand
2 spsk. majsstivelse

Rør majsstivelsen sammen med lidt af hyldebærsaften. Kom resten af hyldebærsaften og vand i en gryde og varm op under omrøring til det er lige under kogepunktet. Tilsæt majsstivelsen og resten af hyldebærsaften. Rør godt. Smag til, hvis den føles for tyk eller smager for kraftigt, så tilsæt lidt mere vand.
Server i en skål med de toppings du ønsker. Jeg brugte tvebakker

IMG_0111

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.