Tun/ Rejesalat

Tun / Rejesalat

En rigtig lækker, let og hurtig ret
Opskriften består faktisk af hvad du lige har af grøntsager lidt hårdkogt æg, tun i olie og rejer

Vores salat bestod af:

Fintsnittet rødkål (vi brugte bare et lille stykker der lå i køleskabsskuffen)
Fintsnittet spidskål (vi brugt ca. et kvart stykke)
Fintsnittet Romainsalat ( vi brugte ca. et halv stykke)
2-3 Tomater i både
1 Lille stykke agurk i halve skiver
1 Peberfrugt i tynde strimler
1 Rødløg skåret i strimler
1 Dåse majs
1 Håndfund optøet ærter
2 Dåser tun i olie
300 Gram Rejer
4-5 Hårdkogte æg i skiver

Start med at snitte salaten helt fint og bland det i et fad, tomater i små både, agurker i halve skiver og peberfrugt i strimler som ligges op på salaten så et tyndt lag med ærter og majs. Slut af med tun, rejer og æg.

Vi fik hjemmebagt Baguettes

sense

HF 1-2 kål, salat, tomat, agurk, ærter
HF 3 tun, rejer og æg
HF 4 brød, majs
Fedt:. Olien fra tun og lidt dressing

 

 

Asiatisk Kyllingesuppe

Aftens menu blev til en omgang  Asiatisk kyllingesuppe, opskriften er fra ugebladet Ude & Hjemmet og smager helt vildt godt, masser af smag og let at lave. Jeg fik lavet til 2 dage elsker de dage hvor maden bare skal varmes op

Opskrift 4 Pers. i 2 dage

Start med kyllingekødet.
6 stk. Kyllingefileter
3 spsk. Rapsolie
2 tsk. Sesamolie
2 tsk. Sambal oelek
Saft af ½ lime
6 spyd til kylling stikkerne ligges i vand.

Skær kyllingefileter i mundrette stykker
Bland rapsolie, sesamolie og sabal oelek og limesaft
vend kyllingestykkerne i blandingen og lad det stå mens du laver suppen.

Suppen
2 løg
6-7 gulerødder
1 god chili uden frø hvis du ikke vil have ild ud af R…. jeg tog frø med. 🔥🔥🔥🔥
4-5 fed hvidløg
3 porre
2-3 spsk. rapsolie til stegning
1-2 spsk. sesamolie til stegning
1 -2 spsk finthakket ingefær
1 -2 citrongræs
12-14 dl. Hønsebouillon
20 dråber fish sauce
2-3 limeblade (jeg købte en pose tørret limeblade)
2-3 spsk  japansk sojasauce
150-200 g. tofu
Pynt friske koriander

Snit løg, hvidløg, porre, gulerødder chili i tynde skiver.

Varm raps og sesamolien i en gryde, steg grøntsagerne  let uden de tager farve.

Tilsæt den finthakket ingefær, tag en køkkenrulle eller en hammer og bank citrongræsset let og læg den i gryden. Hæld hønsebouillonen og fish sauce i og tilsæt limebladene, lad suppen småkoge 15-20 min. Smag den til med sojasauce, fisk citrongræs op, skær tofuen i små tern og i suppen med dem.

Kyllingekødet
Tag dine træspyd op af vandet og sæt 10-12 små kyllingestykker på hver spyd, steg dem på en MEGET varm grillpande så der lige kommer lidt grillskorpe og så ind i en forvarmet ovn på 200 grader i ca 10-12 min resten af kyllingestykkerne bliver lidt stegt på grillpanden så de kan komme i suppe i morgen.

Suppen pyntes med lidt friske koriander og serveres med et godt stykke brød i morgen bliver der lavet nudler til suppen


Sense-tallerkenmodel
Håndfuld 1+(2) løg, gulerod, chili, hvidløg, porre, frisk ingefær
Håndfuld 3 kyllingefileter, tofu
Håndfuld 4 en Sensemors 3 kornsbolle
Fedt: sesamolie, rapsolie.
Smagsgivere: Hønsebouillon, limeblade, citrongræs, limesaft, koriander, sojasauce, fishsauce, sabal oelek

I morgen hvor vi skal have rester bliver H4 Sensemor bolle erstattet af fuldkorns nudler

Kyllinggryde med karry

Super lækker og let kyllingegryde

Opskrift til 4 personer

ca. 500 gr. kyllingeinderfilet
2 spsk. kokosolie
salt og peber
1 løg i halve løgringe
3 fed hvidløg fint hakket
2 peberfrugter i strimler
1 porre fintsnittet
1 frisk rød chili finthakket (vores chili, var der ikke så meget smag i, så kunne godt have brugt en ekstra chili. )
2-3 spsk. Karry
4-5 dl. Hønsebouillon
ca. 1-2 dl  kokosmælk
1,5 dl. Fløde
Evt. Maizena Jævner

Pynt 1 mango i tern  😊

Start med at rense kyllingefileterne for sener og fedt, skær kødet i mindre stykker, krydr med salt og peber. Steg dem gyldenbrune i olien ca. 4-5 min. i en gryde, tage kødet op og lig det til side på en tallerken.

Rens porre, løg, hvidløg,peberfrugter og chili og skær det i mindre stykker, op i gryden med det hele og steg det let tilsæt karry og rør godt rundt.

Tilsæt bouillon, fløde og kokosmælken og lad det småkoge i ca  10 min. Hvis det er for tyndt kan det evt. jævnes men Maizena Jævner
smages til med salt og peber

Servere retten med ris eller nudler, vi fik fuldkornsnudler til i dag.

Sense tallerken

HF 1-2 porre, løg, hvidløg, peberfrugt, chili
HF 3 kylling
HF 4 fuldkornsnudler, mango

Smagsgiver: karry, salt og peber

Gratis: Maizena Jævner, bouillon

Kyllingegryden færdig
Kyllingegryden pyntet med frisk mango
Klar til at spise 😜👍 Sense tallerken 👍

3 kornsboller (Sensemor)

Skønne bløde boller med en sprød skorpe, opskriften er fra Facebook gruppen Sense – slank med fornuft. Sense er ikke en slankekur, men en livsstilsændring som er sund for både krop og sjæl.

Jeg bruger min elskede Herkules røremaskine, tror det vil være for hårdt at ælte dejen i hånden 😉

Opskriften ca. 35-40 små boller
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner eller sesamkerner
1 dl hørfrø
3 dl vand
5 dl minimælk
50 g gær
0,5 dl olie
2 tsk. salt
1 spsk. sukker
Ca 1 kilo hvedemel

Kog kerner og frø i vand i  ca. 3 min.  Kom mælk i for at afkøle blandingen. Rør gæren i blandingen, når blandingen er håndvarm kommes olie i.

Kom salt, sukker og det meste af melet i. Ælt dejen rigtig godt. Dejen skal være lidt klistret.

Lad dejen hæve i cirka 20 minutter før du former dem til små boller, det kan være lidt svært fordi bollerne klistrer lidt, men det skal de. Sæt bollerne tæt sammen på en bageplade med lidt høj kant, læg bagepapir i bunden og smør lidt olie langs kanten af pladen.

Kom eventuelt lidt olie på hænderne når du former bollerne

Lad bollerne efterhæve i cirka 20 minutter.

Varm ovne godt op, sæt bageplade ind og spray lidt vand ind over bollerne.
Bages i ca. 11-15 minutter ved 225 grader. Hold øje med dem!

Boller formet og sat til 2 hævning små 20 min.
Færdige boller skal lige køles lidt af😜
Jamen ser de ikke bare fine ud. 😘

Sådan tæller de efter Sense-tallerkenmodellen
En bolle er cirka en HF4

Kalorier per styk
124 kcal
Protein 4 g
Kulhydrat 19 g – heraf 1,3 g kostfibre
Fedt 3 g

citronmarineret kylling med kartoflebåde og spidskålssalat

Aftens menu blev lavet af kæresten min, opskriften er fundet på hos Guffeligguf Som forøvrigt er en side der flittig bliver kikket på. Det smagte super godt og mættet dejligt..

 

Kartoflebåde

Skræl kartoflerne og skær dem i både, varm en stegepande med lidt olie
På med kartoflerne og drys dem med krydderi, salt og peber.

Spidskål salat med sennepsdressing

Salat med asparges er en vaskeægte sommersalat, der blandes med spidskål, ærter og lidt forårsløg. Og vendes med en let, hjemmelavet sennepsdressing.
Til salat med asparges til fire personer skal du bruge:

1 bundt grønne asparges (selvfølgelig gerne danske)
Et halvt økologisk spidskål
4 deciliter ærter (cirka 300 gram)
2-3 forårsløg

sennepsdressing:

2 spiseskefulde rapsolie
1 teskefuld hvidvinseddike
1 teskefuld bornholmsk sennep
1 teskefuld rørsukker
1 nip salt

Start med at lave din sennepsdressing. Bland alle ingredienserne til dressingen i en lille skål, og rør det ud så sennepsdressingen bliver helt glat.

Knæk roden af de grønne asparges, og kog dem i et minut i lidt letsaltet vand. Læg først dine asparges i vandet når det koger, og kom straks en liter koldt vand i gryden efter et minut, og fjern gryden fra blusset. Lad de grønne asparges ligge i vandet i et par minutter, og fisk dem op. Skær så de grønne asparges i 1-2 centimeter store stykker.

Kog vandet op igen, og nu skal ærterne så koges i et par minutter. Samme trick – når ærterne har kogt to minutter, kommer du koldt vand i gryden for at stoppe kogningen. Efter yderligere to minutter hælder vandet fra.

Vask forårsløgene, og snit dem i helt tynde skiver.

Fjern det yderste blad den økologisk spidskål, og vask kålen under den kolde hane. Snit så spidskålen fint fra spidsen og cirka halvvejs ned.

Læg den fintsnittede spidskål i en skål sammen med forårsløg, stykker af asparges og de letkogte ærter.

Hæld sennepsdressingen over salaten. og vend det hele forsigtigt rundt. Lad gerne den grønne salat med asparges stå og trække 20-30 minutter inder servering.

Så er det igang med kylling

Citronmarineret kylling  4 Pers.

start med at lave citronmarinaden

Citronmarinade

3 spiseskefulde citronsaft
2 spiseskefulde olivenolie
1 teskefuld hvidløgssalt
1 teskefuld salt
1 teskefuld paprika
2 teskefulde tørret oregano

Kylling i fad eller moderne lørdagskylling

1 stor kylling 1500

5-6 gulerødder

Skær kyllingen ud i underlår, overlår, brystkød og vinger, altsammen i portionsstykker.

Skræl og del gulerødderne i kvarte.

Smør et ildfast fad med lidt olie, og læg først gulerødderne i, og ovenpå dem så kyllingestykkerne.

Pensl kyllingen med cirka halvdelen af marinaden.

Stil den nu ind i ovnen cirka 40 minutter ved 200 grader varmluft.

Efter 20 minutter, tages fadet ud, og kyllingestykkerne pensles kyllingestykkernemed den sidste halvdel af marinaden, og kyllingen steges færdig.

Tag så fadet ud, og lad den hvile 10 minutter inden servering.

sense tallerkenmodellen

HF 1-2: spidskål, forårsløg, asparges, gulerødder

HF 3: kylling

HF 4: kartofler, rugbrød

fedt: olie

smagsgivere: paprika, salt, peber, oregano, hvidløgssalt, sennep, rørsukker

 

 

 

 

Blomkål/ Porresuppe

Blomkål/porresuppe 4 Pers.

1 mellemstort blomkål

2 porre

1 stort løg

1 l. grøntsagsbouillon

1 dl. Græsk yoghurt eller fraiche

lidt tørret timian ( ca.. 1 spsk brugte jeg )

salt og peber

pinjekerner

6-7 skiver bacon

Lidt rest kylling

Fjern bladene fra blomkålet, skær omkring 150-200 gram små blomkålsbuketter af, i en skål med dem og hæld lidt kogende vand over dem, lad dem lige står og trække et par minutter, hæld vandet fra og stil dem til side til senere brug.

Del resten af blomkålet med stokken, i lidt grovere stykker og op i en gryde.

Renst og snit de 2 porre tag en lille håndfuld porre fra til senere brug, resten kommes i gryden.

Hak løg og op i gryden.

tilsæt lidt timian

Kog en liter vand og opløs en grøntssagsbouillon terning deri, hæl bouillonen i gryden og lad det hele små koge i små 20 min. til grøntsagerne er møre. Kom græsk yoghurt i og fat stavblender og giv suppen en god tur.

smag til med salt og peber

Inden servering ristes pinjekerne på en tør stegepande

bacon steges sprøde og op på et stykke køkkenrulle til at suge lidt af fedte 🙂

resten af fedte på stegepanden fra baconen, bruges lige til lige at svitses porrestykkerne..

Bacon og porre ligges på toppen af suppen sammen med pinjekerne.

sense tallerkenmodellen

Hf. 1-2 Blomkål, porre, løg

Hf. 3 kylling, bacon

Hf. 4 ristet rugbrød

fedt. Pinjekerne.

mælkedressing. Græsk yoghurt

smagsgivere. Bouillon, timian, salt og peber

 

Kyllingdeller med hytteostsalat a la waldorfsalat

Aftens menu bestod af Kyllingdeller med hytteostsalat.
Hytteostsalaten er fra bogen “mad med hjerte og fornuft. Mere grønt”

Kyllingdeller

1 kg. hakket kyllingekød

1 lille revet løg

1 stor håndfuld frisk spinat finthakket

syltet finthakket jalapenos

1 æg

1 spsk. mel

salt og peber

lidt kokosolie til at stege dellerne i

rør det hele godt sammen og lad det stå og hvile mens hytteostsalaten laves klar..

Hytteostsalat a la waldorfsalat 3 Pers.

4 spsk. mandler

1 spsk. salt

1/2 dl. vand

150 g. blomkål

150 g. vindruer

1 æble

450 g. hytteost

3 spsk. piskefløde

2 spsk. citronsaft

2 tsk. honning

hæld mandler, salt og vand i en lille gryde og kog indtil vandet er fordampet. Hæld mandlerne i en si og ryst let så overskydende salt fjernes. Lad mandlerne afkøle og hak dem groft.

Pluk blomkålen i små buketter, del vindruerne i halve, og skær æblet i tern.

Smid hytteosten i en fin skål, bland blomkål, æbletern, vindruer og de hakket saltmandler i

Rør fløden sammen med honning og citronsaften til en dressing som så vendes i hytteostsalaten.

 

sense tallerkenmodellen

hytteostsalat

Hf. 1-2 blomkål

Hf. 3 hytteost

Hf. 4 vindruer, æble

fedt. Mandler, fløde

smagsgivere. Salt, citronsaft, honning

Kyllingdeller

Hf. 1-2 spinat, løg

Hf. 3 hk. kyllingekød, æg

Hf. 4 lidt hvedemel

fedt.. kokosolie

smagsgivende salt, peber, jalapenos