Så fik jeg prøvet at lave fastelavnsboller for første gang, de smagte rigtig mums, men da vi er på en lille kur efter julens mange kilo, fik vi kun en lille smagsprøve 1 lille bolle til køresten og en lille bolle til mig, resten blev til glæde for venner og bekendte.
Opskriften fandt jeg hos Birthe som har bloggen Newyorker By Heart
Opskriften til ca. 20 boller
Start med at lave fyldet
Remonce:
100 g marcipan
60 g rørsukker
100 g blødt smør
Pisk det hele godt sammen men en el-pisker
Creme
3 dl mælk
3 ægblommer
4 spsk sukker
2 tsk. vaniljesukker eller korn af en vaniljestang
2 spsk maizena mel
Alle ingredienser blandes sammen og varmes i en gryde i 20 min. til det har en passende cremet konsistens. Pas på, at den ikke brænder på, og pisk derfor jævnligt i den. Stil den da til afkøling. Hvis det er koldt udenfor passer det gerne med at cremen er afkølet,
Nougat et lille stykker i hver boller chokolade kan også bruges 😉
Opskrift til ca. 20 boller
300 g koldt smør, skåret i tern ( Jeg brugte kun 250 gr.)
ca. 500 g hvedemel
25 g gær
1-2 tsk. kardemomme
1 spsk. rørsukker
2 dl mælk
2 æg
1 tsk. salt
Kom melet i en skål sammen med det kolde smør og nus det godt sammen, den skulle gerne ende med en let grynet masse.
I en stor skål kommes kardemomme, rørsukker, gær og mælk, rør det sammen til gæren er opløst.
Tilsæt de 2 æg og saltet, pisk det godt sammen.
Tilsæt mel/ smør bladningen og rør det sammen, hæld det ud på bordet og ælt det hurtigt sammen. Tilsæt evt. lidt mere mel, hvis det er nødvendigt.
Dejen skal være blød og lidt klistret, men ikke så meget så det hænger fast i bordet.
Dæk dejen til, sæt det ind i ovnen med ovnlyset tændt og lad det hæve i 45 minutter.
Færdige fastelavnsboller uden glasur |